Sarkozy bliver ristet i maratonforhør
Foto: Lionel Bonaventure /Scanpix
Lionel Bonaventure /Scanpix
Undersøgelsesdommere i den franske by Bordeaux har brugt hele dagen på at udspørge Frankrigs tidligere præsident Nicolas Sarkozy i en sag om ulovlige bidrag til hans valgkamp.
Den 57-årige ekspræsident anklages for at have modtaget store kontantbeløb fra Frankrigs rigeste kvinde, l'Oreal-arvingen Liliane Bettencourt, enten direkte eller via mellemmænd.
Sikkerheden var i top, da Sarkozy torsdag morgen ankom til den retsbygning i Bordeaux, hvor afhøringen skulle finde sted.
Et stort antal journalister og fotografer var mødt op for at tage imod ekspræsidenten - men ni timer senere var han endnu ikke kommet ud fra bygningen.
Efter afhøringen ventes undersøgelsesdommerne at tage stilling til, hvorvidt Sarkozy skal tiltales i sagen.
Det kan afgøre, om han kan få comeback i fransk politik eller ej.
Ifølge beskyldningerne modtog Sarkozy i alt 150.000 euro (1,1 million kroner) fra Bettencourt, hvilket er langt over de 4600 euro, der ifølge fransk lov er tilladt for enkeltpersoner at give i kampagnebidrag.
Pengene er angiveligt gået til Sarkozys valgkamp i 2007, som endte med at han vandt præsidentvalget over socialisternes kandidat, Ségolène Royal.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet