Situationen i Libyen er nu så tilspidset, at Frankrig, Storbritannien og USA har valgt at sætte sig sammen, før de skal deltage i et internationalt topmøde i Paris lørdag eftermiddag.
Den franske præsident, Nicolas Sarkozy, den britiske premierminister, David Cameron, og den amerikanske udenrigsminister, Hillary Clinton, deltager i hastemødet, oplyser kilder til nyhedsbureauet AFP.
Emnet ved mødet vil være rollefordelingen under den internationale militæraktion i Libyen, som er under opsejling.
Lørdag morgen og formiddag har der været en række meldinger om, at libyske regeringsstyrker under ledelse af Muammar Gaddafi har bombet den centrale oprørsby Benghazi.
Alt imens venter en række internationale ledere på at skulle aftale detaljerne for militæraktionen i Libyen. Herunder den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen (V).
Danmark deltager i missionen med seks F-16-fly. Regeringen har tidligere meldt ud, at de skulle i aktion søndag, men oven på Gaddafis seneste angreb har udenrigsminister Lene Espersen (K) luftet muligheden for, at danskerne allerede skal angribe lørdag.
Det ventes, at Nicolas Sarkozy vil komme med en fælles udtalelse klokken 15.30 lørdag eftermiddag.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde