Sarkozy inddrager Jeanne d'Arc i valgkamp
Nicolas Sarkozy, den franske præsident, prøver at vriste noget af berømte Jeanne d'Arc's omdømme ud af højrefløjspartiet Den Nationale Front, der har gjort hende til et ikon.
Fredag var det 600 år siden, at hun blev født, og Sarkozy besøgte hendes fødeby, Domremy.
Senere på dagen kom han til Vaucouleurs, hvor han holdt tale.
- Som statsleder har jeg i dag en pligt at udføre, sagde han i byen, som Jeanne d'Arc i 1429 rejste igennem, da hun var på vej for at bede den franske monark om at slutte sig til kampen mod englænderne under Hundredårskrigen.
Besøget havde til formål at vise hende ære. Frankrig skylder hende sin frihed og storhed, som han sagde.
- Jeanne tilhørte ikke noget parti, nogen fraktion, nogen klan, sagde præsidenten med klar adresse til Den Nationale Fronts leder, Marine le Pen, der lørdag i Paris holder stormøde for Jeanne d'Arc.
For præsidenten handler det ikke blot om at hædre et nationalt symbol. Det svenske nyhedsbureau TT peger på, at der kun er tre måneder til præsidentvalget, og Sarkozy har dårlige meningsmålinger at slås med.
Men han kan måske fiske lidt på den nationalistiske højfløj med fredagens taler. Jeanne d'Arc er fyldt med symbolik og har en plads i mange franskmænds hjerter.
Ifølge legenden var hun en bondepige, der hørte stemmer, som opfordrede hende til at forsvare sit land.
Hun skal have haft en ledende rolle, da franske soldater slog englænderne i slaget ved Orléans i Hundredårskrigen.
Hun blev senere fanget og brændt på bålet.
En af de farligste udfordrere for ham er netop Marine le Pen.
Indtil nu har hun klaret sig fint, og analytikere siger, at hun måske kan gøre som sin far, Jean Marie le Pen, der i 2002 var en af de to kandidater, der gik videre til præsidentvalgets anden og sidste runde.
/ritzau/
Sarkozy forsøger at pille Jeanne d'Arcs image ud af kløerne på den nationalistiske højrefløj.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned