Det har præsident Nicolas Sarkozy besluttet efter et møde i sit nationale sikkerhedskabinet. Samtidig suspenderer han sin valgkampagne de næste par dage forud for præsidentvalget i april og maj.
Også de andre præsidentkandidater har suspenderet valgkampen i respekt for de dræbte.
- Dette er en afskyelig handling. Det vil ikke gå ustraffet hen, siger Sarkozy ved et pressemøde i Elysée-palæet i Paris få timer efter, at han selv besøgte den jødiske skole i Toulouse.
Mandagens drab kommer kun få dage efter, at tre soldater med nordafrikanske rødder blev skudt og dræbt ved to separate angreb i Toulouse og Montauban, 55 kilometer nord for den sydfranske by.
- Vi ved, at det er den samme person med det samme våben, som står bag drabene på skolebørnene og soldaterne, siger Sarkozy.
Præsidenten mener, at der ikke er tvivl om, at mandagens drab er en "antisemitisk" handling.
Socialistpartiets præsidentkandidat, François Hollande, afbrød også sin valgkampagne og tog til Toulouse for at besøge den skole, hvor drabene fandt sted.
- Vi må stå sammen, og vi må gøre alt for, at racistiske eller antisemitiske handlinger mødes med fast hånd fra hele republikken, siger Hollande.
Han deltog sammen med Sarkozy i en mindehøjtidelighed for de dræbte i Nazareth-synagogen i Paris mandag aften.
Fransk politi frygter, at en massemorder er på spil i Toulouse, og at drabene er racistisk motiverede, da det er den samme pistol, der er brugt ved samtlige angreb.
Det er uklart, om skuddrabene kommer til at påvirke præsidentvalget. En ny meningsmåling viser, at Sarkozy vinder første runde af præsidentvalget den 22. april. Men målingen viser, at Hollande vinder anden og afgørende runde den 6. maj.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde