Præsident Nicolas Sarkozy erkender, at Frankrig og andre medlemmer af det internationale samfund begik fejl i forbindelse med Hutu-militsers folkedrab på Tutsier i Rwanda i 1994.
- Det, der skete her, er uacceptabelt. Men det, der skete her, tvinger det internationale samfund, inklusiv Frankrig, til at reflektere over de fejltagelser, der holdt det fra at forebygge og standse denne afskyelige forbrydelse, siger han.
Indrømmelserne kommer i forbindelse med den franske præsidents besøg i Rwandas hovedstad, Kigali. Her mindes han de mere end 800.000 mennesker, der blev dræbt i løbet af de 100 blodige dage for 16 år siden.
Det Tutsi-dominerede styre i Kigali afbrød i 2006 forbindelserne til Frankrig og beskyldte den daværende franske regering for at have uddannet og trænet de styrker, som begik massakrerne.
De to lande genoptog diplomatiske forbindelser i november, og Sarkozys besøg er det første af sin art siden uhyrlighederne i 1994.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker