Det skriver den franske avis Le Monde.
Socialisternes præsidentkandidat, François Hollande, er også rejst til det sydvestlige Frankrig, hvor han ligeledes deltager i bisættelsen.
Samtidigt beder Sarkozy alle sine landsmænd om at afstå fra hævn og diskriminering efter drabene, hvor både de tre soldater samt tre elever og en rabbiner på en jødisk skole er blevet slået ihjel.
- Vi må stå samlet. Vi må hverken give efter for hævntanker eller diskriminering, siger Sarkozy på en kort pressekonference i Paris onsdag.
Den franske præsident mødtes onsdag formiddag med repræsentanter fra det jødiske og muslimske samfund i Frankrig. Det skete for at vise, at terror ikke kan splitte det franske folk, lyder det.
Præsidentvalget afvikles over to valgrunder 22. april og 6. maj. Meningsmålingerne tyder på, at Sarkozy vil tabe valget til Hollande.
Politik er fortid for den franske præsident, hvis han taber det kommende valg, lød det i starten af marts i et tv-interview.
- Ja, lød det korte svar fra Sarkozy på spørgsmålet om, hvorvidt han vil trække sig fra politik i tilfælde af et valgnederlag.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde