Efter et ydmygende nederlag ved regionalvalget i Frankrig har præsident Nicolas Sarkozy foretaget en mindre ministerrokade.
Arbejdsminister Xavier Darcos er fortrængt fra regeringen og bliver erstattet af budget- og personaleminister Eric Woerth, mens borgmesteren i den franske by Troyes, Francois Baroin, overtager Woerths ministertaburet.
Regeringsrokaden skal signalere en ny start for præsidentens bestræbelser på at få franskmændene til at acceptere en række reformer og besparelser.
Centrumhøjre-blokken med Sarkozy og hans UMP-parti i spidsen fik ved søndagens regionalvalg en solid lussing af vælgerne, som gav flertallet til venstrefløjen i ikke mindre end 21 af de 22 regioner, der var på valg.
Kun i det traditionelt konservative Alsace har centrumhøjre beholdt magten.
Socialistpartiet og dets allierede sikrede sig 54 procent af stemmerne, mens centrum-højrepartierne måtte nøjes med 36 procent, viser resultaterne.
Premierminister Francois Fillon erkender, at højrefløjen "ikke har været overbevisende".
- Det er en skuffelse for regeringspartiet. Jeg tager min del af ansvaret, og i morgen tidlig vil jeg drøfte det med præsidenten, sagde han søndag aften.
Sarkozy har stadig et komfortabelt flertal i parlamentet og afviste forud for regionalvalget, at resultatet er en dom over regeringen.
Ikke desto valgte han altså alligevel at skifte ud blandt sine ministre.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker