De franske socialisters præsidentkandidat øger i en meningsmåling sit forspring til den siddende præsident, konservative Nicolas Sarkozy, der ellers er aktuel med nye tiltag, som skal øge Frankrigs konkurrenceevne og lue ud i arbejdsløsheden.
Målingen tirsdag er lavet af IFOP/Fiducial og giver Hollande 6,5 procentpoint forspring til Sarkozy i præsidentvalgets første runde den 22. april.
For to uge siden var forspringet nede på fire procentpoint.
Målingen siger, at 31 procent af vælgerne vil stemme på Hollande, mens 24,5 procent vil stemme på Sarkozy.
De to kandidater, der får flest stemmer ved valgets første runde, skal ud i en anden og afgørende valgrunde den 6. maj.
Målingen siger, at Hollande her ligger til at vinde med 58 procent af stemmerne mod 42 procent til Sarkozy.
Målingen blev foretaget kort efter, at Sarkozy søndag aften blev interviewet i fransk tv om en række reformer, som han agter at køre igennem parlamentet inden valget.
Det gælder blandt andet en momsstigning og en reduktion af de sociale udgifter, som virksomheder betaler.
Hollande optrappede i sidste uge sin valgkampagne med flere detaljer i sit program og et stort valgmøde.
Det har øget presset på Sarkozy, der endnu ikke formelt har meddelt, at han genopstiller. Fristen for at stille op udløber den 16. marts.
Tirsdag skrev den konservative avis Le Figaro på sin forside, at Hollande skruer op for blusset for at få Sarkozy ind i kampen.
Der er, skriver avisen, bekymring i Sarkozys parti for, at præsidenten venter for længe med at komme ind i kampen.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned