Frankrigs præsident, Nicolas Sarkozy, er rede til at udvandre fra G20-topmødet i næste uge, hvis ikke det lykkes at nå til enighed om at lægge loft over bankernes bonusser til chefer og ansatte.
- Der skal helt sikkert laves en aftale om at ændre tingene, og præsidenten er fast besluttet, hvad det angår, siger Claude Gueant, der er Sarkozys stabschef i Elysépaladset.
Sarkozy har allerede flere gange været ude med riven efter de tårnhøje bonusser, som bankerne uddeler, forud for G20-mødet i Pittsburg, USA, den 24. og 25. september.
Sarkozys forslag om at lægge loft over bankernes bonusser har vundet støtte i EU, men Storbritannien og USA har taget forbehold over for forslaget.
Som svar på et spørgsmål om, hvorvidt Sarkozy er rede til at udvandre fra G20-topmødet, hvis der ikke sker fremskridt i spørgsmålet om bonusserne, siger Gueant, at den mulighed bør "tages alvorligt".
G20-topmødet skal fokusere på, hvordan man kan regulere det globale finansielle system på et tidspunkt, hvor verdens store økonomier er ved at bevæge sig ud af recession igen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned