Det siger den franske præsident, Nicolas Sarkozy, i en indtrængende appel til tv-stationer.
Al-Jazeera siger, at stationen overvejer at vise de videooptagelser, som Mohamed Merah har optaget af sine drab på først tre soldater ved to angreb og siden tre elever og en rabbiner på en jødisk skole i Toulouse.
Sarkozy siger, at videooptagelserne af drabene "ikke under nogen omstændigheder" bør vises.
Den dræbte rabbiners familie siger, at den med domstolenes hjælp vil forsøge at stoppe en eventuel visning af videoen.
Den 23-årige Mohamed Merah filmede drabene ifølge franske medier. Men fransk politi mener ikke, at han selv har sendt optagelserne til al-Jazeera. Det er stationens kontor i Paris, der har modtaget optagelserne på et memory stick.
Fransk politi har fået en kopi af Mohamed Merahs optagelser.
- Det er tale om en videomontage af de forskellige drab. Billederne ledsages af musik og oplæsning fra Koranen, oplyser en kilde ved det franske politi
Merah blev dræbt under en dramatisk og langvarig politiaktion i Toulouse sidste torsdag.
Før aktionen ringede Merah til en journalist på fjernsynsstationen France 24 og fortalte, at han havde filmet drabene og lagt optagelserne ud på internettet. Der er endnu ikke fundet spor af optagelserne på nettet.
Mohamed Merah hævdede også, at han handlede på vegne af al-Qaeda, men efterforskerne har indtil nu ikke fundet beviser på, at han stod i ledtog med terrornetværket eller andre militante grupper.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned