Videoen skal nemlig under ingen omstændigheder vises nogen steder, mener den franske præsident.
23-årige Merah filmede selv drabene og sikrede sig samtidig, at de makabre optagelser kom i hænderne på den arabiske fjernsynsstation al-Jazeera.
Men al-Jazeera, der har modtaget videoen med post, agter ikke at vise den. Præsident Sarkozy takker tv-kanalen for beslutningen.
- I overensstemmelse med al-Jazeeras etiske regelsæt og på grund af, at videoerne ikke bidrager med nogen ny information, vil nyhedskanalen ikke vise noget af videoernes indhold, lyder det fra kanalen, der har base i Doha.
Optagelserne blev sendt til al-Jazeeras kontor i Paris. Det er uvist, om det er Merah selv eller en eventuel medhjælper, der sørgede for, nyhedskanalen fik optagelserne.
Fransk politi har også modtaget kopi af Mohamed Merahs optagelser.
- Det er tale om en videomontage af de forskellige drab. Billederne ledsages af musik og oplæsning fra koranen, oplyser en kilde fra det franske politi til nyhedsbureauet AFP.
Mohamed Merah blev dræbt under en dramatisk og langvarig politiaktion i Toulouse sidste torsdag. Han forskansede sig med flere våben i en lejlighed i over et døgn, før han blev dræbt af adskillige skud, da han sprang ud fra lejligheden.
Mohamed Merah dræbte først tre soldater og efterfølgende tre elever og en rabbiner på en jødisk skole. Samtlige drab fandt sted i og omkring sydfranske Toulouse.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned