Satellitfotos viser renere luft i Europas nedlukkede storbyer
Milano i Italien har været særlig hårdt ramt af corona. Det har på den positive side udløst et fald på 21 procent af skadelige NOx-gasser. (Arkivfoto) Foto: Daniele Mascolo/Reuters
Daniele Mascolo/Reuters
Mens niveauet af kvælstofdioxid er faldet i de fleste europæiske byer, er det fortsat højt i Polen.
Hel eller delvis nedlukning af store dele af Europa giver storbyer renere luft.
Det viser satellitfotos fra European Space Agency (ESA), skriver nyhedsbureauet Reuters.
Byer som Bruxelles, Paris, Madrid, Milano og Frankfurt har et betydelig lavere niveau af kvælstofdioxid (NOx) i perioden fra 5. til 25. marts sammenlignet med samme periode sidste år.
Reduktionen falder sammen med, at mange europæiske byer har mindre trafik på vejene - ifølge Reuters den største kilde til kvælstofdioxid - samt begrænset fabriksproduktion.
I Portugals hovedstad, Lissabon, er luftens indhold af NOx faldet med 51 procent set i forhold til i uge 12 sidste år.
Milano i Italien, som har været særlig hårdt ramt af coronavirusset, har der været et fald på 21 procent.
Derimod er niveauet af kvælstofdioxid i dele af Polen forblevet relativt højt den seneste tid. Ifølge Reuters kan det skyldes udbredelsen af kulbaseret opvarmning.
Kina registrerede også et fald i forureningen i februar, da regeringen indførte drastiske nedlukning af flere byer.
I Danmark er mængden af NOx-gasser også blevet reduceret med omkring 40 procent som følge af regeringens Covid-19 restriktioner. Det oplyste Miljøstyrelsen i en pressemeddelelse torsdag.
Forureningen af kvælstofdioxid kan forårsage luftvejsproblemer og kræft.
Luftforurening forårsager omkring 400.000 for tidlige dødsfald hvert år i Europa, skriver Reuters.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker