Saudi-Arabien bebuder valg

Saudi-Arabien planlægger at holde kommunalvalg, fremgår det af en af den saudiarabiske regerings hjemmesider.

Der er tale om den første politiske indrømmelse i det konservative kongedømme, siden de folkelige oprør begyndte at rulle hen over Mellemøsten og Nordafrika.

- Første fase af valget vil starte lørdag den 19. maj 1432, hedder det.

Den 19. maj 1432 i den islamiske kalender falder formentlig den 23. april.

Af meddelelsen fremgår det ikke, hvorvidt kvinder kan deltage i valget. Ingen yderligere oplysninger var tilgængelige.

/ritzau/Reuters

Efter folkelige protester i en række arabiske lande bebuder Saudi-Arabien nu, at det vil holde kommunalvalg.

Offentliggjort Sidst opdateret