Saudi-Arabien genåbner en af islams helligste steder
Profet-moskeen i Medina er normalt en meget søgt moske, men den igangværende pandemi har lukket den. Søndag åbner den dog delvist igen. (Arkiv) Foto: Suhaib Salem/Reuters
Suhaib Salem/Reuters
To måneder efter coronalukningen af Profeten Muhammeds moské i Medina åbner den delvist igen.
Fra søndag bliver det igen muligt for muslimer at besøge Profeten Muhammed-moskéen i Medina, der er en af de to helligste byer inden for islam.
Eller det bliver muligt at besøge en del af moskéen.
Myndighederne meddeler, at man kan bede på omkring 40 procent af moskéens areal.
Begrænsningen skyldes, at der opretholdes restriktioner for at standse smitten med coronavirus.
Det var også smitten, der førte til, at moskéen blev lukket i marts.
Da blev også stormoskéen i Mekka lukket.
Alle moskéer, der blev lukket i marts, genåbner søndag, med undtagelse af moskéerne i Mekka.
Profeten Muhammed blev født i Mekka, hvorfor denne by regnes for den helligste inden for islam.
Han prædikede og levede i Medina, der derfor er den næsthelligste by.
Muslimer verden over vender sig mod netop Mekka ved bøn.
Religionen siger også, at en troende muslim én gang i sit liv bør på pilgrimsfærd til Mekka, men siden slutningen af februar har myndighederne i Saudi-Arabien suspenderet pilgrimsrejser til byen på grund af coronavirus.
Det olierige land ved golfen har endnu ikke meddelt planer for den kommende sæson for pilgrimsrejser.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker