Saudi-Arabien lider første tab efter Yemen-luftangreb
En grænsepost kom under beskydning fra Yemen torsdag - en grænsevagt er dræbt og 10 andre såret.
Saudi-Arabien har lidt det første tab, siden landet for lidt over en uge siden indledte en bølge af luftangreb i Yemen.
En grænsevagt blev torsdag skudt og 10 andre såret af skud affyret fra den yemenitiske side af grænsen.
Grænseposten i kongedømmets sydvestlige region Asir "kom under beskydning fra det bjergrige område," oplyser indenrigsministeriet i Riyadh ifølge landets nyhedsbureau SPA.
Natten til torsdag i sidste uge kastede saudiaraberne de første bomber over Yemen, hvor de forsøger at nedkæmpe den shiitiske Houthi-milits, som erobrede magten i slutningen af januar efter længere tids fremmarch.
Saudi-Arabien har bred støtte til den militære mission fra en række arabiske lande.
Houthi-militsen har Irans støtte, og styret i Riyadh beskylder iranerne for at stå bag oprøret i Yemen.
Det har Iran afvist. Men regeringen bekræfter, at den støtter houthierne, der har samme religiøse overbevisning som styret i Teheran.
Situationen i Yemen er eskaleret voldsomt siden årsskiftet, og kampene i det fattige land står ikke alene mellem den arabiske sunnikoalition og den shiitiske milits.
Også al-Qaeda, som i årevis har stået stærkt i regionen, vinder tilsyneladende terræn. Torsdag har de militante islamister angrebet flere steder og blandt andet erobret en regional radiostation.
Islamisterne fra al-Qaeda er fjende af både Saudi-Arabien og houthierne.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde