Saudi-Arabien har besluttet at løslade Manal al-Sharif mod kaution, efter hun har siddet i fængsel i otte dage for at køre bil.
Den 32-årige IT-sikkerhedskonsulent blev anholdt forrige søndag, efter hun havde lagt en video på internettet, der viste hende køre rundt i sin bil i byen Khobar.
Kvinder har ikke lov at køre bil i det stærkt konservative land.
I videoen forklarer Manal al-Sharif, hvor besværligt det er for kvinder at bevæge sig rundt i Saudi-Arabien, hvis de altid skal have en mand til at køre sig.
Saudiarabiske kvinder, der ikke har råd til at hyre en chauffør, er dybt afhængige af mandlige familiemedlemmer, hvis de skal nogen steder.
Anholdelsen af Manal al-Sharif har udløst debat om kvinders rettigheder i Saudi-Arabien.
I forvejen havde en gruppe aktivister via Facebook indkaldt til en såkaldt "drive-in demonstration" den 17. juni, hvor saudiarabiske kvinder opfordres til at køre i bil gennem hovedstaden Riyadh.
Samtidig opfordrer en anden Facebook-gruppe mænd til at gribe ind over for de kvinder, der deltager i aktionen, og tæve dem med deres "iqal" - de bånd, der bruges til at holde den traditionelle saudiarabiske hovedbeklædning på plads.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned