Flere arabiske og vestlige lande har i den seneste tid neddroslet deres diplomatiske tilstedeværelse i Syrien, hvor Assads styrker i et år har forsøgt at slå oprøret ned.
Tidligere onsdag meddelte Italien, at dets ambassade vil blive lukket.
Den saudiarabiske og italienske reaktion kommer efter meldinger om, at Kofi Annans rejse til Syrien ser ud til at have været forgæves.
Syriens præsident, Bashar al-Assad, har afvist de forslag, som Kofi Annan kom med på møder mellem de to i Damaskus i weekenden. Det siger tre amerikanske embedsmænd til CNN.
Ifølge kilderne siger Assad, at han ikke anerkender Annan som repræsentant for den Arabiske Liga, og at han ikke vil foretage sig noget, før oppositionen lægger våbnene.
Kofi Annan ankom mandag til Tyrkiet fra Syrien, efter det ikke var lykkedes ham at indgå en aftale med præsident Assad om at stoppe den vold, der i løbet af det seneste års oprør har kostet tusindvis af mennesker livet i Syrien.
Assads modstandere i Det Syriske Nationalråd, der samler størstedelen af oppositionen, kræver præsidentens afgang og afviser at forhandle med styret, fordi det ifølge oppositionen står bag drab på tusinder, der har deltaget i demonstrationer.
Herhjemme oplyser Udenrigsministeriet, at man er i tæt kontakt med de øvrige nordiske ambassader, og at der ikke har planer om at trække personalet hjem fra Damaskus, med mindre deres sikkerhed bliver truet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker