Saudi-Arabiens konge indlagt med lungebetændelse Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Den saudiarabiske konge, der er omkring 90 år, har længe været svækket af helbredsproblemer.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Saudi-Arabiens aldrende kong Abdullah, der blev indlagt tidligere i denne uge, har lungebetændelse og trækker vejret ved hjælp af en slange, men hans tilstand er stabil, oplyser hoffet i Riyadh.
Kongen, som længe har været svækket af sygdom, menes at være omkring 90 år, men hans alder kendes ikke med sikkerhed. Han blev indlagt på et hospital i den saudiarabiske hovedstad onsdag til en række forskellige undersøgelser.
Undersøgelser har vist, at kongen har lungebetændelse, og der er taget midlertidige skridt til at forbedre hans vejrtrækning.
- Dette skridt er blevet kronet med stabilitet og succes, siger lægerne, som ikke oplyser detaljer om, hvor længe kongen skal være indlagt.
I de seneste år har der været fremsat mange spekulationer om kongens dårlige helbred og landets fremtidige ledelse. Abdullahs halvbror Salman, der er 77 år, er nummer to i arvefølgen. Han blev udnævnt til kronprins i juni 2012 efter prins Nayef bin Abdul Aziz's død.
Annonce
Salman har repræsenteret kongen ved de fleste nylige offentlige begivenheder - blandt andet ved sidste måneds topmøde i Qatar.
Saudi-Arabien har en fremtrædende rolle i den amerikansk-ledede kamp mod Islamisk Stat (IS), og saudiarabiske fly deltager i luftbombardementer af jihadisterne i Syrien. Det ultrakonservative muslimske Saudi-Arabien er dog blevet kritiseret for at gøre for lidt for at stoppe de borgere i landet, som slutter sig til IS eller som sender penge til gruppen.
Det moderne Saudi-Arabien blev grundlagt af kong Abdul Aziz al-Saud i 1932, og efter hans død i 1952 er tronen systematisk gået i arv fra en af hans sønner til en anden eller til brødre eller halvbrødre. Men mange af grundlæggerens sønner er nu døde eller gamle.
Saudi-Arabiens konge indlagt med lungebetændelse Foto: POLFOTO/APPOLFOTO/AP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned