Saudi giver Libanon milliarder til militæret
Verdens største olieeksportør, Saudi-Arabien, giver Libanon hjælp for et beløb på tre milliarder dollar - omkring 16,5 milliarder kroner.
Det siger Libanons præsident, Michel Suleiman.
Ifølge præsidentens oplysninger vil en del af den hjælpende hånd blive brugt til franske våben.
- Kongen fra vort broderland Kongedømmet Saudi-Arabien tilbyder denne generøse og værdsatte hjælp på tre milliarder dollar til den libanesiske hær for at styrke dens kapacitet, siger præsidenten i en tale på libanesisk tv.
- Hans kongelige højhed foreslår, at vi køber våben i Frankrig, tilføjer præsident Suleiman.
Videre siger præsidenten, at der er tale om det største bidrag nogensinde til Libanons væbnede styrker.
Reuters skriver, at det sunnimuslimske Saudi-Arabien med den økonomiske håndsrækning muligvis forsøger at styrke Libanons hær over for den stærke shiamuslimske Hizbollahbevægelse, der regnes for den mest slagkraftige og effektive væbnede gruppering i Libanon.
Hizbollah støttes af det shiamuslimske Iran.
Frankrigs præsident, François Hollande, er i øjeblikket på besøg i Saudi-Arabien. Han siger, at Frankrig gerne leverer våben til Libanons militær, hvis forespørgslen kommer.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde