De saudiarabiske myndigheder har indledt en retssag imod 16 reformaktivister, som anklages for at forsøge at tage magten i Saudi-Arabien, siger deres forsvarer.
Desuden anklages de for krænkelser af kongen, hvidvask af penge, finansiering af terrorisme, IT-forbrydelser og for at ville danne et parti i et land, hvor politiske partier er forbudt.
Blandt de 16 er der professorer og advokater. De fleste af dem blev ifølge forsvareren Basim Alim anholdt tilbage i 2007 efter et møde i byen Jeddah, hvor de diskuterede reformer i det islamisk, konservative Saudi-Arabien.
Alim siger, at de siden da har været tilbageholdt, men at der først nu er rejst anklager imod dem.
Det har ikke været muligt at få en udtalelse fra en talsmand for det saudiarabiske justitsministerium.
- Afhøringerne blev foretaget i hemmelighed. Advokater havde ingen adgang. Det er et brud på de juridiske procedurer i Saudi-Arabien, siger Alim, der er den eneste forsvarer, som har fået adgang til retsmøderne.
Han siger, at der ventes en dom om seks uger.
Retsmøderne i sagen har fundet sted i en villa uden for Jeddah. Civilklædte sikkerhedsfolk bevogter bygningen. Soldater i nærheden sagde forleden til en journalist, at ingen har adgang til villaen.
- Denne retssag er ulovlig, da procedurerne bryder med reglerne, siger en anden saudiarabisk advokat, Ahmad al-Rashed.
Aktivister siger, at tusindvis af mennesker tilbageholdes i Saudi-Arabien uden anklage eller adgang til en advokat, selv om loven siger, at man højest kan sidde et halvt år i fængsel uden at komme for en dommer.
I april sagde en rapport fra organisationen Human Rights Watch, at Saudi-Arabien siden februar havde anholdt over 160 aktivister.
Aktivister sige, at anholdelserne fortsætter.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde