To højtstående saudiske imamer har skabt debat om udstedelsen af fatwaer i det muslimske kongerige.
Adel al-Kalbani, den første sorte imam ved stormoskeen i Mekka, står bag en kontroversiel fatwa, der siger, at intet i Koranen støtter forbud mod musik, som ellers er forbudt i Saudi-Arabien med undtagelse af særlig udvalgt folkemusik.
- Der er ikke nogen klar tekst eller afgørelse inden for islam, der kender sang og musik for haram (syndigt, red.), siger al-Kalbani.
Samtidig har sheik Abdul Mohsen al-Obeikan, der er toprådgiver for den saudiske kong Abdullah, støttet idéen om, at en voksen mand kan betragtes som en kvindes søn, hvis hun ammer ham.
Idéen stammer fra en gammel islamisk tekst og er et forsøg på at omgå en saudisk tradition, der forbyder ægteskab mellem mænd og kvinder, der ikke er i familie med hinanden.
De to imamers udmeldinger har fået andre højtstående imamer og lærde til at komme med irettesættelser i både medier og på internettet.
- De, som tilbyder abnorme fatwaer, der ikke understøttes af Koranen, skal standses, siger stormuftien i Saudi-Arabien, sheik Abdullaziz al-Sheikh.
Regeringen i Saudi-Arabien ønsker, at alle fatwaer skal udstedes af det magtfulde "rådet for højere ulama", hvilket kræver, at andre muslimske lærde vil acceptere dets afgørelser.
Samtidig er der hos dele af det saudiske folk et krav om fatwaer, der i højere grad tager udgangspunkt i et moderne liv.
- Folket er ved at skabe en ny mentalitet. Mange har ventet på den slags fatwaer i lang tid, siger historiker og klummeskriver Mohammad al-Zulfa med hentydning til al-Kalbanis udmelding.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet