Saudisk konsul løsladt efter tre års fængsel i Yemen
Abdullah al-Khalidi sad tre år i fængsel i Yemen, indtil han mandag vendte hjem til Saudi-Arabien.
En saudiarabisk diplomat vendte mandag tilbage til hovedstaden Riyadh, efter at han blev løsladt af bortførere i Yemen, hvor han tilbragte tre år som gidsel.
Det siger Saudi-Arabiens indenrigsministerium i en erklæring, der er citeret i statslige medier.
Abdullah al-Khalidi, Saudi-Arabiens konsul i havnebyen Aden, blev bortført i marts 2012.
Senere optrådte han som gidsel i flere videoer fra al-Qaeda, som opfordrede de saudiske myndigheder til at gøre mere for at få ham sat fri.
I erklæringen fra Indenrigsministeriet fremgår det ikke, hvordan Khalidi blev løsladt, bortset fra at det var resultatet af en "intensiv indsats", som rigets efterretningstjeneste stod bag.
Al-Qaeda har svoret at ødelægge Saudi-Arabien, og kongedømmet har arbejdet tæt sammen med USA for at underminere gruppens virke i Yemen ved at dele efterretninger, har diplomater sagt.
Saudi-Arabien, Yemens mest magtfulde nabo, frygter, at den stigende ustabilitet i landet kan give plads til al-Qaeda,
Dermed kan organisationen operere mere frit og igangsætte grænseoverskridende operationer som den, der blev udført i august, hvor otte mistede livet.
Yemen har været politisk lammet, siden præsident Abd-Rabbu Mansour Hadi og premierminister Khaled Bahah blev væltet, da den shiitiske gruppe houthierne erobrede præsidentpaladset i januar.
Den tidligere regering i Yemen var støttet af USA og Saudi-Arabien, og de tre lande havde et samarbejde om blandt andet at bekæmpe al-Qaeda.
Houthierne bekæmper dog fortsat al-Qaeda.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned