Saudiske krigsfly er måske på vej til base i Tyrkiet
Tyrkiet og Saudi-Arabien ser ud til at gå mere og mere i takt. Måske sender de også landtropper til Syrien.
Tyrkiet og Saudi-Arabien kan gå sammen om en militæroperation på landjorden mod jihadisterne i Islamisk Stat (IS) i Syrien, siger den tyrkiske udenrigsminister, Mevlüt Cavusoglu.
- Hvis der er en strategi (mod IS red.), så kan Tyrkiet og Saudi-Arabien gå med i en landoperation, siger udenrigsministeren, der citeres af de lokale tyrkiske aviser Yeni Safak og Haberturk.
- Nogle siger, at Tyrkiet er tøvende over for at tage del i kampen mod Daesh (IS red.). Men det er Tyrkiet, der kommer med de konkrete forslag, siger ministeren, som også oplyser, at der lige nu ikke er nogen plan for en landoperation.
Ministeren er kommet med udtalelsen ved sikkerhedskonferencen i München og siger også, at Saudi-Arabien vil sende krigsfly til den tyrkiske luftbase Incirlik, hvorfra de skal bombe IS.
- De kom og rekognoscerede på basen. I øjeblikket er det ikke klart, hvor mange fly der kommer, siger han til de to aviser.
Incirlik er en central base for den amerikanskledede koalition, der opererer mod IS, med fly fra USA, Storbritannien og Frankrig.
Både Tyrkiet og Saudi-Arabien regner det for nødvendigt, at Syriens præsident, Bashar al-Assad, afsættes, hvis den fem år lange borgerkrig i Syrien skal bringes til ophør.
Lige nu ser Assad og hans regeringshær imidlertid ud til at have mere fremgang på landjorden end længe. Rusland har sit luftvåben på vingerne over Syrien, og Rusland støtter Assad og hjælper hans hær med at bombe oprørsstyrker.
Dmitrij Medvedev, den russiske premierminister, er også til sikkerhedskonference i München, og her har han advaret mod, at nogle af landene i den amerikanskledede koalition begynder at sende soldater ind i den syriske borgerkrig.
- Tru ikke nogen med en landoperation, siger han.
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker