Scherfig-film nomineret til en Oscar

Lone Scherfigs engelsksprogede "An Education" er blandt de 10 nominerede til en Oscar i kategorien bedste film i 2009, oplyser Oscarkomitéen tirsdag.

Handlingen udspiller sig i begyndelsen af 1960'erne og handler om den 16-årige skolepige Jenny Mellor, der bor sammen med sine forældre i Londonforstaden Twickenham.

Forfatteren Nick Hornby har skrevet manuskriptet til filmen baseret på memoirer af Lynn Barber. Heri beskrives Jennys dybe forelskelse i en ældre mand, spillet af Peter Sarsgaard.

Den unge Carey Mulligan har hovedrollen i filmen, der også er blevet vist på filmfestivalen Sundance.

/ritzau/

Lone Scherfigs engelsksprogede "An Education" er blandt de 10 nominerede til en Oscar i kategorien bedste film i 2009, oplyser Oscarkomitéen tirsdag.

Offentliggjort Sidst opdateret