Scholz: Russisk atomtrussel er mindsket af internationalt pres
Tysklands forbundskansler siger i et interview, at der er sat en stopper for atomtruslen fra Rusland for nu.
Risikoen for, at der bliver brugt atomvåben i krigen i Ukraine er mindsket takket være internationalt pres på Rusland. Det siger Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, i et interview med det tyske medie Funke.
- En ting har ændret sig for nuværende: Rusland er stoppet med at true med at bruge atomvåben. Som et svar på det internationale samfund, der har trukket en streg i sandet, siger han i interviewet.
Adspurgt, om atomtruslen fra Rusland er afværget, siger Scholz, at der for nu er sat en stopper for den.
Den tyske leder lovpriser sin egen rejse til Kina for nylig og siger, at den har medvirket til udviklingen.
- Under mit besøg i Beijing udtrykte den kinesiske præsident Xi (Jinping, red.) og jeg i fællesskab, at atomvåben ikke skal bruges. Kort tid efter genbekræftede G20-landene denne holdning, siger Scholz.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned