Scholz vil appellere om mere hjælp til Ukraine i USA
Forbundskansler Olof Scholz ved ankomsten til USA, hvor han skal mødes med præsident Joe Biden og ledende politikere fra Kongressen. Foto: Michael Kappeler/Ritzau Scanpix
Russisk sejr i krigen mod Ukraine vil få skæbnesvangre følger, advarer den tyske kansler før møde med Biden.
Tysklands forbundskansler, Olaf Scholz, opfordrer indtrængende USA til at give mere militær hjælp til Ukraine, og han advarer om, at en russisk sejr i krigen vil få skæbnesvangre følger.
Scholz fremsatte udtalelsen fredag, kort før han skulle føre drøftelser med præsident Joe Biden og politiske ledere fra Kongressen.
Der var ikke bebudet noget pressemøde efter drøftelserne.
Den tyske regeringschef, der også ventes at tale om konflikten i Mellemøsten med Biden, skulle som det første mødes med amerikanske erhvervsfolk.
For en uge siden nåede Tyskland og de øvrige EU-lande frem til en aftale om at støtte Ukraines forsvar med 50 milliarder euro.
Aftalen faldt overraskende hurtigt på plads på et EU-topmøde, hvor der på forhånd var bekymring for, om Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ville holde fast i sin trussel om at nedlægge veto.
Ifølge John Kirby, sikkerhedstalsmand for Det Hvide Hus, vil Biden og Scholz på deres møde bekræfte deres "stærke støtte til Ukraine og finde en måde, hvorpå hjælpen til Ukraine kan fortsætte".
Politikerne i Kongressen har forhandlet om en hjælpepakke til Ukraine i månedsvis. Republikanerne har blandt andet krævet flere penge afsat til at øge sikkerheden ved USA's sydlige grænse for at forhindre migranter i at komme ind i landet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker