Schweiz henter hjælp til Eurovision-sikkerhed fra militær og Malmø

Militæret skal være med til at sørge for sikkerheden, når årets Eurovision skydes i gang i Basel søndag.

Omkring en halv million mennesker ventes at rejse til den schweiziske by for at deltage i musikkonkurrencen - som igen i år er præget af protester og kontroverser.

- Vi skal øge politiets tilstedeværelse, vi skal videoovervåge bestemte pladser, hvor vi forventer store menneskemængder, og vi skal forbyde droner, siger kommunikationschef Adrian Plachesi fra politiet i Basel til den svenske tv-station SVT.

- Efter krigen i Ukraine ved vi, at de kan anvendes til andet end bare at filme noget, siger han om dronerne.

Han tilføjer, at politiet i Basel også får hjælp fra militæret.

Den schweiziske hær skal samarbejde med politiet for at forhindre eventuelle angreb med biologiske, kemiske eller nukleare våben.

Politiet i den sydsvenske by Malmø, som var værtsby sidste år, har delt ud af erfaringerne med at sørge for sikkerheden, når hundredtusinder af mennesker samles til en af årets store fester.

Politiindsatsen ved sidste års Eurovision i Malmø er en af de største, der nogensinde er gennemført på svensk jord.

Regningen for indsatsen, hvor også danske og norske betjente var kaldt ind for at hjælpe, endte på 92 millioner svenske kroner. Det svarer til knap 63 millioner danske kroner.

- Vi har haft svenske politifolk på besøg i Basel, som har delt deres erfaringer fra sidste år, siger Plachesi til SVT.

Han vil ikke afsløre, præcis hvilke erfaringer politiet i Basel kan lære af politifolkene fra Malmø.

På forhånd ved schweizisk politi, at en bestemt aktivistgruppe planlægger at demonstrere under åbningsceremonien søndag og finalen på lørdag.

Gruppen, der kalder sig Esc.alate4palestine, betegner sig ifølge SVT's Kulturnyheterna og nyhedsbureauet NTB som en gruppe, der vil stoppe israelsk deltagelse.

Israels deltagelse er et stridspunkt og en tilbagevendende diskussion.

I år er Israel repræsenteret af Yuval Raphael. Hun overlevede den militante bevægelse Hamas' angreb mod Israel.

Siden angrebet 7. oktober 2023 har krigen i Gazastriben kostet over 52.000 mennesker livet, viser tal fra palæstinensiske myndigheder.

Det har fået politikere og aktivister i blandt andet Island, Irland, Spanien og Slovenien til at sætte spørgsmålstegn ved, om Israel skal have lov at deltage.

Tirsdag opfordrede 70 tidligere Eurovision-vindere arrangøren EBU til at udelukke Israel.

Et andet stridspunkt, der prægede Eurovision i Malmø sidste år, handlede om flag. Her var blandt andet palæstinensiske flag forbudt.

I år må tilskuere ved årets Eurovision i Basel gerne vise palæstinensiske flag, EU-flag og regnbueflag.

Eurovisions direktør, Martin Green, siger til Reuters, at han håber, at konkurrencen kan fremme en følelse af forbindelse trods politisk uro og være et "kortvarigt rum for glæde og eskapisme".

- Mit håb i år er, at Eurovision gør det, den har gjort i de sidste 69 år, nemlig at vise, at musik kan bringe os sammen, siger Green.

- Jeg ved godt, at det kan lyde en smule sukkersødt, men det er formålet med konkurrencen.

/ritzau/