Banken regner ikke med, at den vil få brug for planen, men for alle tilfældes skyld forbereder banken sig alligevel.
Thomas Jordan, der i april blev chef for SNB, Den Schweiziske National Bank, siger til avisen SonntagsZeitung, at en arbejdsgruppe er i gang med at drøfte, hvad der i tilfælde af et eurokollaps kan gøres for at hindre, at den schweiziske valuta bliver styrket.
Schweizerfranc regnes for en såkaldt sikker havn, hvor investorer parkerer penge i urolige tider.
Det betyder, at den schweiziske valuta stiger, hvilket skaber problemer for schweizisk eksport, da schweiziske varer bliver dyrere, ligesom det skader turismen.
Jordan siger til avisen, at eurokrisen er taget til i de seneste par uger, og han venter en urolig periode.
- Arbejdsgruppen fokuserer overvejende på instrumenter, der skal bekæmpe styrkelse af franc'en, siger Thomas Jordan.
- Vi må forberede os på, at valutaunionen kan kollapse, men jeg tror ikke, at det vil ske, tilføjer han.
- En metode kan være kapitalkontrol, altså direkte kontrol med den strøm af penge, der flyder ind i Schweiz, siger Jordan uden at gå i detaljer.
Han siger videre, at Jordan agter at forsvare bunden af det kursbånd, som schweizerfranc har over for euroen, nemlig 1,20 franc.
Fredag kostede en euro 1,2014 franc.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker