Schweiz overvejer at lade Danmark sende våben til Ukraine
Danmark har tidligere fået nej fra Schweiz til at sende schweizisk producerede mandskabsvogne til Ukraine.
En komité i det schweiziske parlament har tirsdag givet grønt lys til, at et forbud mod eksport af schweizisk produceret ammunition, kan frafalde, så lande kan reeksportere våben til Ukraine.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Hvis forbuddet afskaffes, betyder det, at lande, der har schweizisk produceret krigsmateriel, kan sende det til Ukraine.
Afskaffelsen af forbuddet skal dog først godkendes af det schweiziske parlament.
Afskaffer parlamentet forbuddet, kan det få betydning for Danmarks muligheder for at sende mandskabsvogne til Ukraine.
Danmark spurgte sidste år Schweiz om lov til at sende omkring 20 mandskabsvogne af typen Piranha III til Ukraine. Mandskabsvognene er købt i Schweiz.
Det afviste Schweiz med landets neutralitetspolitik som begrundelse.
Landet har også tidligere afvist anmodninger fra Tyskland, der ville reeksportere schweizisk produceret ammunition til Ukraine.
De seneste uger er presset på den schweiziske regering om at genoverveje politikken dog vokset.
Komitéen siger i en udtalelse ifølge Reuters, at forslaget ikke vil bryde med Schweiz' neutralitetsprincip, fordi våbnene vil gå igennem et andet land og ikke direkte fra Schweiz til en konfliktzone.
/ritzau/
Seneste artikler
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet