Den polskfødte filminstruktør Roman Polanski bliver ikke udleveret til retsforfølgelse i USA. Han sættes derimod på fri fod med øjeblikkelig virkning, meddeler de schweiziske myndigheder.
76-årige Polanski har siddet i husarrest i Schweiz, siden han i september sidste år blev anholdt i Zürich.
USA kræver ham udleveret, så han kan blive retsforfulgt for at have haft sex med en 13-årig pige i 1977.
- Årsagen til beslutningen skyldes, at det ikke har været muligt at udelukke eventuelle fejl i det amerikanske krav om udlevering, oplyser det schweiziske justitsministerium.
Ifølge anklageskriftet forførte Polanski den 13-årige pige efter at have givet hende champagne og euforiserende stoffer. Det skete under en fotoseance i skuespilleren Jack Nicholsons hjem.
Polanski sad i sin tid varetægtsfængslet 42 dage i Los Angeles, men han flygtede, kort før han skulle have en dom i 1978.
Selv siger Polanski, at anklagerne mod ham bygger på en løgn. Han anklager USA for at være mere interesseret i at få ham udleveret, så han kan "serveres på et fad til verdens medier".
En appeldomstol i Californien afviste i sidste måned Polanskis anmodning om, at sagen føres in absentia.
Den polskfødte instruktør og Oscar-vinder står bag storfilm som "Rosemarys Baby" og "Chinatown". I februar indbragte Polanskis seneste film, "Skyggen", ham en Sølvbjørn for bedste instruktion på festivalen i Berlin.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub