Schweizere om mere demokrati: Nej tak
Vælgerne i Schweiz har ved en folkeafstemning efter alt at dømme sagt nej til, at alle internationale aftaler, som regeringen i Schweiz indgår, skal sendes til folkeafstemning.
Ifølge officielle prognoser har 75 procent af vælgerne sagt nej til forslaget.
Modstandere af at lade befolkningen sige ja eller nej til de internationale aftaler har argumenteret med, at det kan besværliggøre udenrigspolitikken og også skabe juridisk usikkerhed.
Det var organisationen Auns, som er en varm fortaler for direkte demokrati, som havde skubbet på for at få spørgsmålet til folkeafstemning.
Auns står tæt på det magtfulde borgerlige parti Schweizisk Folkeparti (SVP), og i øjeblikket er Auns meget opsat på at få standset en række skatteaftaler, som Schweiz har indgået med Tyskland.
Folkeafstemninger er en helt central del af det politiske system i Schweiz.
Der holdes folkeafstemninger adskillige gange om året om en lang række spørgsmål - lige fra antallet af arbejdstimer til rygeforbud.
Trods nederlaget har Auns - eller andre - dog fortsat mulighed for at bringe en international aftale til folkeafstemning.
Det kræver, at 50.000 borgere ønsker det.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker