Schweizerne giver politiet lov til at aflytte telefoner
Efterretningstjenesten i Schweiz kan fremover foretage aflytning af telefoner og læse med på e-mails. Det har tidligere været helt ulovligt. Foto: AP/Peter Klaunzer
AP/Peter Klaunzer
Politiet i Schweiz kan med ny lov få adgang til aflytning. Dermed kommer politiet på højde med andre lande.
Schweiziske vælgere har ved en folkeafstemning søndag godkendt en lov, der giver myndighederne mulighed for at skærpe overvågningen.
Det er en sejr for regeringen, som har argumenteret for, at yderligere overvågning er nødvendigt i en urolig verden.
Lovforslaget vandt støtte hos 65,5 procent af vælgerne, viser det endelige resultat.
Politi og efterretningstjeneste i alpelandet har haft begrænset mulighed for at overvåge sammenlignet med andre lande i den vestlige verden.
Aflytning af telefoner og e-mail-overvågning har - uanset omstændighederne - været forbudt.
Det ændrer den ny lov.
Regeringen i Schweiz har forsikret, at den ikke er i færd med at sætte et omfattende overvågningsapparat op, som man har set det i USA.
- Der er ikke tale om en generel overvågning, siger Kristendemokraternes næstformand, Yannick Buttet, til kanalen RTS.
Det drejer sig ifølge parlamentarikeren om, at efterretningstjenesten skal kunne udføre det job, den er sat i verden for.
Forsvarsminister Guy Parmelin siger, at loven bringer Schweiz på højde med internationale standarder inden for efterretningsvæsen.
Valgdeltagelsen var 43 procent.
Folkeafstemninger er led i det direkte demokrati i Schweiz. Borgerne i landet får jævnligt chancen for at tage stilling til forskellige forhold, der berører deres hverdag.
I Schweiz kan alle organisere en folkeafstemning. Der kræves blot 100.000 underskrifter.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker