Pakistan har indledt en større eftersøgning af et schweizisk ægtepar, der er blevet bortført i den oprørsplagede, sydvestlige del af landet. Det oplyser de pakistanske myndigheder.
De to schweizere blev bortført fredag, mens var på rejse i den fattige og tyndt befolkede Baluchistan-provins, der har grænser til både Iran og Afghanistan.
De blev bortført i Loralai-distriktet, 170 km øst for provinshovedstaden Quetta, siger den lokale indenrigsminister, Zafarullah Baloch, til nyhedsbureauet AFP.
- Vi har indledt en intensiv eftersøgning. Vi har varskoet politiet og paramilitære styrker, ligesom vi har kontaktet stammernes ældste i håb om at lokalisere de bortførte, siger Sohail-ur-Rehman, der er vicekommissær i Loralai.
Politiet i Loralai oplyser, at man har fundet det schweiziske ægtepars folkevogn efterladt i Killi Nigah-området.
Øjenvidner har forklaret, at ukendte bevæbnede mænd bortførte de schweiziske par, mens de rejste i Killi Nigah-området.
Det er uklart, hvem er står bag bortførelsen. der er endnu ikke blevet krævet nogen løsesum for frigivelse af de to schweizere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker