Schweizisk bankgigant nedlægger 10.000 job
Den schweiziske bankgigant UBS meddelte tirsdag, at den vil nedlægge op mod 10.000 job i forbindelse med en omfattende omstrukturering.
Krisen i banken, som har hovedkvarter i Zürich, er endnu et alvorligt slag mod den trængte schweiziske banksektor.
UBS er et af verdens største finansselskaber, og de varslede afskedigelser omfatter omkring 16 procent af den samlede arbejdsstyrke.
I alt skal banken have omkring 54.000 ansatte efter 2015. I dag beskæftiger UBS 63.745 mand.
UBS kæmper med svigtende indtægter og med nye krav om øget kapitalbeholdning efter finanskrisen.
De 10.000 job forsvinder ved, at UBS skiller sig af med sin svage investeringsbank.
UBS vil afskedige mange i London, New York og Schweiz.
Den schweiziske storbanks omdømme og regnskab er tidligere blevet belastet af et 12,7 milliarder kroner stort svindelnummer i forbindelse med en enkelt aktiehandlers uautoriserede handler.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker