Schweizisk region starter forsøg med lovlig cannabis
Sundhedsmyndighederne i Schweiz oplyser ifølge nyhedsbureauet AFP, at flertallet af indbyggerne i landet er positive over for legalisering af cannabis. (Arkivfoto). Foto: Gabrielle Lurie/Ritzau Scanpix
Forsøget med start i september har plads til 370 deltagere og er første skridt mod en legalisering i landet.
Den schweiziske region Basel-Stadt starter i midten af september et forsøg med lovligt salg af cannabis.
Det er første skridt mod en mulig legalisering i landet. Studiet har fået navnet "Weed Care" og bliver lanceret 15. september. Det er allerede nu muligt at tilmelde sig forsøget, som i alt har 370 pladser.
- Den indsamlede viden herfra kommer til at give os et fundament for diskussionen af en mere ansvarlig cannabis-politik i fremtiden, lyder det i en udtalelse fra region Basel-Stadt.
Som lovgivningen er nu, kan man lovligt købe cannabis til medicinsk brug i Schweiz. Til ikke-medicinsk brug kan man kun købe cannabis lovligt, hvis det indeholder mindre end én procent THC. THC er det aktive stof i cannabis.
Trods forbuddet er cannabis ifølge regionen "udbredt", skriver myndighederne i udtalelsen.
- Brugen af cannabis er udbredt, sikkerheden ved brugen er usikker, og det sorte marked blomstrer, lyder det.
Prøveperioden er den første af flere lignende eksperimenter, som sundhedsmyndighederne i landet har godkendt.
Sundhedsmyndighederne oplyser, at flere studier har vist, at hovedparten af indbyggerne i Schweiz er åbne overfor legalisering.
For at tage del i eksperimentet skal man være fyldt 18 år og bo i regionen Basel-Stadt. Derudover skal man som deltager have prøvet cannabis tidligere.
- Under forsøget vil deltagerne regelmæssigt blive spurgt ind til deres forbrug af cannabis samt deres mentale og fysiske helbred, lyder det i udtalelsen.
Produkterne, som deltagerne skal forbruge, vil blive solgt på apoteker for mellem cirka 60 og 94 kroner. Det svarer til prisen på gaden.
Forsøget varer 2,5 år.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Indsatsleder om dramatisk nat: Usædvanligt travlt
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker