I Sverige var der blandet falske nyheder om, at kvikke pensionister, der var blevet filmet hemmeligt, ville blive tvunget tilbage på arbejdsmarkedet, og at tatoveringer gør p-piller virkningsløse.
Der var desuden historier om, at regeringen ville skære fem ugers ferie ned til tre, og at nye helligdage ville blive indført. Indbyggerne i den svenske by Borås vågnede op til beskeden om, at kommunen ville tage nyt navn til boras.com, som et nye skridt i den virtuelle verden.
I Japan lancerede Toshiba den 1. april nye tablets, der kunne være runde eller hjerteformede - alt efter personlige ønsker.
På Internettet var der løfter om, at hele YouTube ville komme på dvd.
I Italien skrev avisen Corriere di Siena overraskende, at fodboldklubbens Sienas træner, Giuseppe Sannino, var blevet fyret - men det var altså blot en aprilsnar.
Den tyske bilgigant BMW, der har en tradition for at lave særlige reklamer den 1. april, lancerede en ny teknologi, hvor nye biler angiveligt kunne indstilles til at følge efter chaufføren, hvis denne fik lyst til at løbe det sidste stykke hjem.
Andre reklameindslag har drejet sig om bananer med skridsikre skaller.
I Storbritannien ville en avis vide, at filmstjernen Johnny Depp er ved at flytte til byen Norwich til et kvarter, hvor huse har været svære at sælge i årevis.
The Daily Mirror rapporterede om et ambitiøst follow-up skib til Titanic, der skulle sejle ud fra Southampton den 1. april næste år - måske med blandt andet Kate og William om bord.
Avisen The Sun havde en artikel om fodboldklubben Arseal, som angiveligt vil lancere en parfume, som har samme duft eller lugt som klubbens stadion.
Desuden var det en aprilsnar, at britiske bulldogs skal være boldhunde for det engelske cricket hold.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde