Se hvad finanspagten går ud på

* Finanspagten har som hovedformål at sikre økonomisk stabilitet i EU, så man undgår økonomiske kriser fremover.

* Landene er allerede bundet af den eksisterende vækst- og stabilitetspagts krav om, at det årlige budgetunderskud højst må være på tre procent af bruttonationalproduktet (BNP) og statsgælden højst 60 procent.

* Derudover må landenes strukturelle underskud - budgetunderskuddet renset for konjunkturudsving - højst være 0,5 procent af BNP. Der kan dog i særlige tilfælde accepteres underskud på op til en procent.

* De nye budgetregler skal skrives ind i de nationale forfatninger eller tilsvarende bindende lovgivning. Den danske regering vil opfylde kravet med en særlig budgetlov, som Venstre og Konservative har lovet at stemme for.

* Hvis ikke landene lovfæster budgetkravene, kan de blive stillet for EU-domstolen og idømmes bøder på op til 0,1 procent af BNP. Eurolande betaler bøder til EU's nye krisefond, ESM. Ikke-eurolande skal i stedet betale bøder til EU's generelle budget.

* EU forholder sig alene til, om Danmark indfører loven. Det er op til Danmark selv at sikre, at den faktisk bliver håndhævet.

* De otte ikke-eurolande, der deltager i finanspagten, bliver fremover inviteret med til mindst et af de mindst to euro-topmøder om året.

* Finanspagten skal nu godkendes i de nationale parlamenter. Danmark undgår en folkeafstemning, og irerne er formentlig de eneste, der skal stemme om den. Frankrigs måske kommende præsident - socialisten Francois Hollande - har sagt, at han vil have hele pagten genforhandlet, hvis han vinder forårets præsidentvalg.

* Pagten træder i kraft, når den er godkendt af 12 eurolande.

* Den skal efter planen gælde pr. 1. januar 2013.

/ritzau/