Se nogle af de vigtige budskaber i FN's klimarapport
Klimarapporten fra FN slår fast, at det er ekstremt sandsynligt (95 procents sikkerhed), at menneskelig indflydelse er den dominerende årsag til den observerede opvarmning siden midten af det 20. århundrede.
Ifølge Jens Hesselbjerg Christensen, forskningsleder for Danmarks Klimacenter på DMI, der har været med på forfatterholdet sammen med 258 andre forskere, kan den menneskelige indflydelse ses mange steder:.
- I opvarmningen af atmosfæren og havet, reduktionen i sne- og isdække, stigningen af havniveauet og ændringer i nedbør og i nogle klima-ekstremer.
Andre vigtige budskaber i rapporten:
* Fra 1880 og frem til 2012 er den globale middeltemperatur steget 0,85 grader (90 procent usikkerhedsintervallet er 0,65 grader -1,06 grader).
* Opvarmningen af verdenshavene dominerer energioptaget i klimasystemet og tegner sig med stor sikkerhed for over 90 procent af den ophobede energi i perioden 1971-2010.
* Det er meget sandsynligt, at det gennemsnitlige massetab fra Grønlands indlandsis er steget væsentligt fra 34 gigatons pr. år i perioden 1992-2001 til 215 gigatons pr. år i perioden 2002-2011.
* Det globale havniveau steg 0,19 meter i perioden 1901-2010 og vil fortsætte med at stige, endog med stor sikkerhed med øget hastighed.
* Under hensyn til givne scenarier for koncentrationen af drivhusgasser forudses havniveauet at stige med mellem 0,26 meter og 0,82 meter i forhold til perioden 1986-2005 frem mod slutningen af dette århundrede.
Kilde: DMI
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie