Seinfeld- og Kongen af Queens-skuespiller Jerry Stiller er død
Jerry Stiller ses her sammen med hustruen Anne Meara tilbage i 2007 på Hollywoods Walk of Fame (Arkivfoto). Foto: Phil Mccarten/Reuters
Phil Mccarten/Reuters
Skuespiller og komiker Jerry Stiller er død i en alder af 92 år. Det oplyser hans søn, Ben Stiller.
Den amerikanske skuespiller og komiker Jerry Stiller, der blandt andet er kendt fra tv-serierne "Seinfeld" og "Kongen af Queens", er død.
Det skriver hans søn, skuespilleren Ben Stiller, på Twitter.
- Jeg er trist over at fortælle, at min far, Jerry Stiller, er gået bort af naturlige årsager. Han var en fantastisk far og bedstefar og den mest dedikerede ægtemand for Anne i omkring 62 år.
- Han vil blive savnet stort. Elsker dig, far, skriver Ben Stiller
Jerry Stiller blev 92 år.
I tv-serien "Seinfeld", der var yderst populær i 1990'erne, spillede Jerry Stiller rollen som den iltre Frank Constanza. Han er far til karakteren George Constanza, der er Jerry Seinfelds smålige og sarkastiske ven.
Stiller medvirkede i færre end 30 af de i alt 180 afsnit af Seinfeld og blev først introduceret i femte sæson. Alligevel udgjorde han en vigtig del af rollebesætningen, skriver The New York Times.
Blot få måneder efter succesen hos "Seinfeld" var Jerry Stiller tilbage på tv i rollen som Arthur Spooner i "Kongen af Queens". I serien bor han i kælderen hos sin datter, Carrie, og hendes ægtemand, Doug, der har hovedrollen.
Ud over sine tv-optrædener medvirkede Stiller også i en lang række film.
Jerry Stiller blev gift med Anne Meara i 1954. De to udgjorde den populære komikerduo "Stiller & Meara" og var særligt populære i 1960'erne.
Anne Meara døde i 2015.
Jerry Stiller blev født den 8. juni 1927 i New York City.
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde