En hollandsk domstol er trådt sammen for at tage stilling til, om faren til den 14-årige sejlsportspige Laura Dekker skal fratages forældremyndigheden over sin datter, fordi han vil lade hende foretage en solosejlads verden rundt.
Laura Dekker, der var til stede ved retsmødet med begge sine forældre, er netop vendt tilbage til Holland med politieskorte fra Caribien. Hun var fløjet derover i sidste uge til trods for, at hun har et retligt forbud mod at forberede en verdensomspændende solosejlads.
En ungdomsstol afgjorde i oktober, at pigens forældre midlertidigt skulle fratages forældremyndigheden, og der blev iværksat af en undersøgelse af familiens forhold.
Nu skal retten afgøre, om forældremyndigheden skal fratages hendes far, Dirk Dekker, permanent, fordi han bakker datteren op i hendes ambition om at sætte rekord som den yngste, der nogensinde har foretaget en verdensomsejling. Myndighederne frygter for pigens sikkerhed.
En talskvinde for domstolen siger, at det er uklart, hvorvidt der bliver truffet afgørelse i sagen onsdag.
Forældrene har støttet deres datters planer. Hun blev født på en yacht ud for New Zealand, da hendes forældre var på et syv år lang togt verden rundt. Laura Dekker vil foretage sit rekordforsøg i sin 8,3 meter lange Hurley 800. Projektet er blevet finansieret af forskellige sponsorer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde