Seks amerikanere sigtet for terrorplaner
Amerikanske myndigheder har anholdt 20-årig, som mistænkes for at være en del af en større terrorplan.
En 20-årig mand fra den amerikanske delstat New Jersey blev mandag anholdt og sigtet for at have planlagt at slutte sig til den ekstremistiske gruppe Islamisk Stat.
Han er den sjette person, der bliver anholdt i delstaterne New York og New Jersey siden juni i en sag, amerikanske myndigheder anser som et større plot.
Den 20-årige, som tidligere boede i Rutherford, New Jersey, har set propagandavideoer fra Islamisk Stat på nettet og rejste i maj til Jordan i et forsøg på at slutte sig til den islamistiske bevægelse, siger det amerikanske justitsministerium.
Den unge mand skulle mandag for en dommer.
Hans bror blev anholdt i slutningen af juni. Myndighederne siger, at begge brødre jævnligt har været i kontakt med en anden mand fra New Jersey samt en mand fra Queens-bydelen i New York, som angiveligt også er en del af større planer om at støtte Islamisk Stat.
I de seneste knap to måneder har amerikansk politi foretaget en række anholdelser og sigtet flere personer for at støtte eller planlægge støtte til Islamisk Stat.
Myndighederne er bekymrede for, at bevægelsens omfattende propaganda på internettet er med til at radikalisere muslimer i USA.
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker