En amerikansk domstol besluttede onsdag at sende en terrordømt mand seks år bag tremmer for planer om at sprænge Chicagos vartegn, Sears Tower, i luften.
Manden, Burson Augustin, spillede ifølge domstolen kun en mindre rolle i terrorplanerne og slap derfor med en relativt mild straf.
Den 23-årige mand er en af fem personer, der tidligere på året blev fundet skyldige i sagen. Et nævningeting fandt det ligeledes bevist, at gruppen har haft kontakt med terrornetværket al-Qaeda, og at den havde planer om også at sprænge nogle af forbundspolitiet FBI's bygninger i luften.
Anklagemyndigheden gik efter langt strengere straffe. Den havde krævet gruppens leder, Narseal Batiste, idømt maksimumstraffen på 70 års fængsel. Et andet medlem, Patrick Abraham, skulle ifølge anklagemyndigheden have 50 års fængsel, mens den krævede 30 år til de øvrige tre.
Det 442 meter høje Sears Tower - der i sommer skiftede navn til Willis Tower - er verdens tredjehøjeste bygning og huser kontorer for over 100 firmaer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde