Mindst seks danskere er blevet fanget af det jordskælv, som ramte Haiti tirsdag aften dansk tid.
Selv om Udenrigsministeriet endnu ikke har kunnet få kontakt til det danske generalkonsulat, så har ministeriet været i kontakt med en gruppe på fire, herunder den i Haiti bosiddende forfatter Jørgen Leth, som alle er i god behold. Til gengæld har Udenrigsministeriet endnu ikke fået kontakt til to danskere, som ifølge pårørende også befinder sig på øen.
- Vi fortsætter selvfølgelig bestræbelser på at få et overblik over, hvor mange danskere, der egentlig er på Haiti - og om de alle er i god behold. Men problemet er, at jordskælvet også har ødelagt telefonlinjerne, så foreløbig har vi ikke kunnet få kontakt til konsulatet, siger Inge Durant, kontorchef i kontoret for bistand og beredskab i Udenrigsministeriet.
Ingen danskere på Haiti har selv skrevet sig på Udenrigsministeriets såkaldte danskerliste over statsborgere i udlandet.
Læger Uden Grænser (MSF) oplyser samtidig i en pressemeddelelse, at den danske jordemor Anna Friis Jørgensen, som arbejder på et sundhedscenter i hovedstaden Port-au-Prince, meldes uskadt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde