Seks døde efter angreb på ambulance i Gaza
Palæstinensisk Røde Halvmåne siger, at fire læger samt to andre er dræbt i et israelsk angreb på en ambulance.
Palæstinensisk Røde Halvmåne siger, at seks er døde i et israelsk luftangreb på en ambulance i byen Deir al Balah i det centrale Gaza.
Det drejer sig om fire af hjælpeorganisationens læger og to andre, som befandt sig inde i køretøjet.
Generalsekretær for Den internationale Røde Kors- og Røde Halvmåne-bevægelse, Jagan Chapagain, skriver på det sociale medie X, at "det her er uacceptabelt. Jeg fordømmer på det stærkeste angrebet".
- Beskyttelse af patienter og sundhedsmedarbejdere er ikke til diskussion. De må aldrig blive et mål, lyder det videre.
Tidligere onsdag eftermiddag sagde det Hamas-drevne sundhedsministerium i Gaza, at adskillige mennesker var blevet dræbt i et israelsk angreb nær et hospital i Deir al-Balah.
23.350 mennesker er indtil videre dræbt i Gaza, ifølge Sundhedsministeriet.
Siden 7. oktober er mere end 120 ambulancer blevet ødelagt, og mindst 326 sundhedsmedarbejdere er blevet dræbt, siger ministeriet videre.
/ritzau/AFP/
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker