Seks dræbt af lavine i de franske alper
Omkring 30 mennesker omkommer årligt ved lavineulykker i Frankrig. I denne sæson er 11 omkommet indtil nu.
Redningshold fandt søndag ligene af seks franske skiløbere, der blev ramt af en lavine i bjergmassivet Queyras i de franske alper.
De seks erfarne skiløbere i alderen 50 til 70 år tog lørdag ud på en længere tur i bjergmassivet mellem Italien og Frankrig, hvor en lavine blev udløst, oplyser myndighederne i regionen Hautes-Alpes.
Et redningshold på 18 medlemmer støttet af en helikopter og sporhunde fandt tre af ligene tidligt søndag i en lille dal i 2500 meters højde, inden dårligt vejr tvang myndighederne til at indstille eftersøgningen.
- De øvrige omkomne blev fundet senere søndag. De blev også fundet, der hvor lavinen ramte, siger kaptajn Sarah Chelpi fra det franske bjergpoliti.
Omkring 30 mennesker omkommer årligt ved lavineulykker i Frankrig, der tiltrækker skiløbere fra mange af verdens lande.
Ifølge Sammenslutningen for Udforskning af Sne og Laviner er 11 omkommet i denne sæson indtil nu.
To skiløbere på 51 og 60 år blev torsdag fundet døde, efter at de var blevet ramt af en lavine i bjergmassivet Ecrins i Alperne.
Fredag omkom en 46-årig kvinde ved en lavineulykke i Savoi regionen i Alperne tæt på grænsen til Italien, mens en britisk skiløber styrtede i døden efter at have mistet en ski på vej ned fra Mont Blanc.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde