Seks dræbt efter gaseksplosion på tjekkisk restaurant
En terrassevarmer eksploderede lørdag aften og dræbte seks mennesker i den tjekkiske by Most.
Seks personer blev dræbt, da en gasbeholder sent lørdag aften eksploderede på en restaurant i den tjekkiske by Most.
Yderligere seks blev såret, og 30 blev evakueret i forbindelse med, at der opstod brand på restauranten og de omkringliggende bygninger.
- Ifølge de foreløbige informationer fra vidner væltede en terrassevarmer og startede en brand, skriver de lokale brandmyndigheder på det sociale medie X.
Tv-optagelser fra stedet viser, at branden er slukket. En udendørs terrasse er helt udbrændt.
En af gæsterne på restauranten, der blev fanget på et toilet, da branden udbrød, er alvorligt såret.
Most ligger i Böhmen i det nordvestlige Tjekkiet, ikke langt fra grænsen til Tyskland.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde