Seks dræbt ved attentat mod begravelse

Seks personer blev dræbt ved et selvmordsattentat mod en begravelsesceremoni mandag i det vestlige Irak, oplyser lokale embedsfolk.

Fem sørgende mistede livet, da den kvindelige selvmordsbomber udløste et bælte med sprængstoffer under begravelsen i byen Haditha.

- Mens folk bar på kisten, sprængte en selvmordsbomber sig selv i luften i folkemængden, siger Hadithas borgmester, Abdel Hakim Mohammed.

Han siger, at mindst 10 andre mennesker blev såret ved angrebet i byen, der ligger 260 km vest for hovedstaden, Bagdad.

/ritzau/Reuters

Seks dræbt og mindst 10 såret ved begravelse i Irak, da en kvindelig selvmordsbomber sprængte sig selv i luften.

Offentliggjort Sidst opdateret