Et bombeangreb på en bus med iranske pilgrimme i nærheden af en vigtig shiamuslimsk helligdom i Damaskus har ifølge øjenvidner kostet mindst seks mennesker livet.
- Kropsdele ligger fortsat spredt rundt om resterne af bussen, siger et øjenvidne. En række andre er blevet kvæstet ved eksplosionen i Sayyeda Zainab-kvarteret i Damaskus.
Syriske sikkerhedsstyrker på stedet, der er et populært mål for shiamuslimer fra Iran og Libanon, har indledt en undersøgelse af bombeangrebet.
Attentatet finder sted, netop som Irans chefforhandler for atomenergi, Saeed Jalili, besøger Damaskus for at mødes med syriske embedsmænd.
Syrien er blevet ramt af bomber i de senere år. Et angreb med en bilbombe på et sikkerhedsanlæg i nærheden af lufthavnen i Damaskus kostede i september 2008 17 mennesker livet. En libanonbaseret militant islamisk gruppe med forbindelse til al-Qaeda fik den gang skylden for angrebet.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker