Et mindre passagerfly er forulykket i tæt tåge i det sydlige Irland. Flyet havde 10 passagerer og to besætningsmedlemmer om bord.
Lokale medier skriver, at mindst otte personer er dræbt, mens officielle kilder siger, at antallet af omkomne er seks.
- Jeg kan bekræfte, at seks personer er dræbt, mens seks andre er på hospitalet, siger Tom O'Sullivan, en talsmand for de lokale myndigheder.
Ulykken skete, da flyet forsøgte at lande i lufthavnen i den sydlige by Cork. Årsagen kendes endnu ikke, men der var tæt tåge i området, da ulykken indtraf.
- Det brænder, og vragdele er spredt ud over landingsbanen og et større område, oplyser de irske luftfartsmyndigheder i en erklæring.
Flyet, som var et turboprop-fly af typen Metroliner SW4, var på vej fra Belfast i Nordirland, da det styrtede ned efter adskillige mislykkede landingsforsøg.
Alle fly bliver omdirigeret fra Cork-lufthavnen, mens redningsfolk kæmper for at slukke ilden.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker