Seks palæstinensere er såret i en skudveksling med israelske soldater ved grænsen mellem Gazastriben og Israel, siger palæstinensiske lægekilder.
To af de sårede er militante palæstinensere, mens de fire andre er landmænd, siger en palæstinensisk læge til avisen Jerusalem Post.
Palæstinenserne havde åbnet ild mod israelerne nær byen Khan Younis, hvorefter israelerne besvarede ilden med granater, siger to palæstinensiske organisationer til nyhedsbureauet dpa.
Jerusalem Post skriver, at det var israelsk militærhelikoptere, der åbnede ild mod palæstinenserne. Den israelske hær kan dog ikke umiddelbart bekræfte, at der er blevet skudt mod israelske soldater ved grænsen, skriver avisen.
Der har været relativt stille på grænsen mellem Gaza og Israel siden Gazakrigen for lidt over et år siden, selvom palæstinensiske grupper ind imellem affyrer raketter mod Israel, og israelske soldater skyder mod mistænkelige personer ved grænsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub